Vi er alene hjemme, Sønne og jeg. Meget, meget hyggeligt. Blot er det svært ikke at blive en lille smule bims af i timevis at have to-års-samtaler a la denne her:
Moren: Vil du have et æble? Jeg kan skære det i skiver.
Sønne: Mormor!
Moren: Æh... mormor? Nå. Vil du have et æble? Jeg kan skære det i skiver.
Sønne: Mormormormormormormormor!!! MORMOR!
Moren: OK, æh. Du tænker på mormor. Mormor er her ikke lige nu. Vil du have et æble? Jeg kan skære det i skiver. Og drysse kanel på!
Sønne: MORMOR!
Moren: Ja, OK, du tænker på mormor. Er det fordi du gerne vil skype med hende?
Sønne: JA! Mormor. Mormor. Moormor.
Moren: Men mormor er ude i skoven i Sverige, hvor der ikke er noget internet og... nevermind. Hør her. Mormor kan IKKE skype nu. Vil du have et æble? Jeg kan skære det i skiver. Og drysse kanel på.
Sønne: KANEL!
Som cirka sagt, så gjort. Og da entregulvet var godt og grundigt dækket med æbleskræller og lidt udspyttet æblekanelsnask (nej, jeg opdrager ikke mellem 18.30 og 19.00...), kom bedstemor Bet-Bet og leverede en smule voksensnak og en hel del højtlæsning. Og alle levede lykkeligt til deres dages ende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar