lørdag den 3. september 2011

Nu mangler vi bare et dameblad og noget søvn til moren

Der er er noget feber, der er faldet og noget sol, der kigger frem bag nogle skyer. Der er nogle drenge, der sover middagssøvn og nogle piger, der triller forbi Street Coffee og køber dyr og dejlig letmælkscappucino.

Der er nogle is og noget Anna og Lotte, der hjælper på humøret. Der er en baby i noget hjemmestrik (dog ikke fra det her hjem), der ligger i moseskurven og ser meget nuttet ud. Og der er en kæmpemonstergrønkål, der står ude i køkkenet og spreder god, økologisk stemning udover kaos og rod og opvask.

Og så er det endda lykkedes mig at finde et par strømpebukser næsten uden huller.

Man kan næsten fristes til at tro, at det nok skal gå.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar