Sig hej til SUTTETRÆET. Monumentet over alle småbørnsforældres frygt nummer et. De små børns erkendelsestræ, symbolet på deres første rigtige Tryghedstab og Traume.
Der hænger hundredevis af sutter (med og uden jord og råd) og gynger sagte frem og tilbage side om side med fugtige farvel-breve. Det er lige til at få en klump i halsen af. Også for os, da vi tidligere i dag var nede og vinke farvel til Sønnes elskede sutter: "Hej-hej sutter, nu hænger I der sammen med alle de ANDRE store børns sutter, host, prust." Eller med Sønnes ord: "Jeg vil IKKE hænge sutter der! Jeg vil have dem med hjem!"
Åhja. Oven i alt dét havde vi jo hørt historierne om Inge Sofia, der græd som pisket i tre stive timer den første suttefri aften. Om Tristan, der for første gang i sit nemme liv tog over to timer at putte. Om mig selv, der som bette sørgede så hjerteskærende, at kollektivet rodede skraldespanden igennem, skoldede sutterne og udskød suttestoppet på ubestemt tid.
Fanden var med andre ord malet grundigt på væggen, og forældrene havde aflyst alle aftenens aftaler og arbejdsopgaver.
Og nu sidder vi så her. Lidt mistroiske. For ham den aldrig-sovende altid-udfordrende dreng faldt i søvn - uden gråd og brok og pis - på rundt regnet ti minutter.
Fanden kigger stadig ned fra væggen og siger, at han kan vågne og hulke, hvornår det skal være, og at natten kan blive frygteligt und so weiter und so weiter. Men nu vil jeg give fanden i Fanden og smække benene op på vores rodede sofabord og FEJRE. Hep!
Hep! Hephephep og hep! Hep for stængerne på sofabordet. Hep for indtil-videre-medgørlig Sønne. Hep for dræn. Hep for Aros. Hep dig og hep for mig. Og hep for pakkekalender som er det sindsygeste stykke overskud jeg længe er blevet mødt med hver morgen. Hurra. Og hep.
SvarSletUuuuuh. Her vandrer vi rundt om den varme grød og kan ikke rigtig tage os sammen til at sige, at nu er det nu med det der suttestop. Det er nok mig, der hænger mest i bremsen, for jeg kan ikke lade være med at sammenligne det med mit eget rygestop ... og derudover tænke at jeg berøver hende en af de vigtigste kilder til tryghed. Men måske skal vi bare tage tyren ved hornene og håbe på, at det går lige så smertefrit som hos jer.
SvarSletYai! Sejt! Har I ikke et par glemte chokoladeknapper I kan lokke i ham i nat, skulle han vågne og have lyst til sut? Sukker og natvågne børn er nemlig en vildt god idé... I øvrigt en sød historie om dig som lille :)
SvarSletCykelmor: Pakkekalenderen er eskapisme snarere end overskud. Men alt ser godt ud (...), hvis man pakker det ind i cellofan...
SvarSletGiSP: DO IT! Hellere i dag end i morgen. Det bedste vi har gjort for vores familieliv i månedsvis. Seriøst. Han sover bedre end - ja, nogensinde før. Og det er da noget, også selvom det sikkert går over igen.
CC: Jamen han sov som aldrig før. Jeg kunne til gengæld altid godt spise noget choko. Også om natten.