Sjælen sidder i øret

Klokken er kvart i ni og overtrætte Sønne sover ikke men ligger bare og råber overtrætte ting, mens hans ellers tålmodige far bliver mindre og mindre tålmodig. Det er næsten som gamle dage. Dagene før DRÆNET kom ind i vores liv og ændrede alt.

"Vi klarede det da egentlig meget godt," sagde Manden, sidst vi snakkede om dengang vi aldrig sov, dengang vi aldrig havde nogen aftener.
"Godt?" spurgte jeg.
"Ja. Altså vi overlevede. Vi er her stadig. Det er flot."

Sådan var det. Så hårdt så det føles som om, det var flot bare at overleve. Tænk engang. Og han er jo ægte jyde, Manden, så det er ikke noget med at overdrive eller spille fandango.

Og nu er vi så tilbage. Krydret med et Bette Liv, der vågner af alt den råben. Krydret med snarligt bofællesskab, der lærer ham at kende som Psykosønne i stedet for som Sjovesødesædvanligesønne.

Det øre der - som evolutionen eller den praktiserende læge burde have fikset længe, længe før Ørelægen gav ham det akutteste dræn in the history of man - gør ondt på drengen igen. Og når hans øre gør ondt, skifter han personlighed og bliver til et monster.

Det må simpelthen være et dræn, der er smuttet ud af et betændt øre. Det må det. Ellers HAR han vitterligt skiftet personlighed, og det er ikke til at holde ud at tænke på. Og ørelægen kan man kun ringe til mellem 9 og 11, og Manden, der er designated ørelæge-caller, kom ikke igennem. Normalt er han typen, der bliver ved, til telefonen går i opløsning eller lægesekrætæren bryder hulkende sammen og tilbyder ham sin førstefødte datter til ægteviv. Men ikke nu. Jeg tror, han er i denial. Jeg tror, at præ-dræn-æraen har gjort varig skade på hans sunde, jydske sjæl. Jeg tror eventuelt, at jeg selv må ringe til ørelægen og holde op med alt det sludder. Men hvordan hulan skal jeg gøre det, når jeg er til møde mellem 9 og 12? Er der ikke en af jer, der kan gøre det, hva'? Please?!

Nå. Sønne er ikke et monster hele tiden, vel. Ind i mellem (smerterne/vanviddet/tre-års-crazynessen/trommehindesprængningerne) er han søde, sjove Sønne. Der kysser sin lillesøster og slår kolbøtter og bygger skure med Onkel Flyvende Hollænder. Se bare her:

Ja. Lad os snakke om noget andet! Så løsningsorienteret er jeg. Min første indskydelse var faktisk at lægge mig i fosterstilling og drikke saftevand og se Eskapisme-Friends og slukke for alle øretanker. Præ-dræn-tiden har formentlig også lavet nasty kradsemærker i min i forvejen flossede sjæl. Og jeg har også selv ondt i ørene. Lidt. Og ondt af mig selv. Meget. Så ring nu til ørelægen, for hulan!