torsdag den 10. april 2014

Urealistisk siger I?!

Ting jeg forventer, når Manden (nu halsbetændelsesramt...) ind i mellem - en time, en nat, et døgn - er hjemme fra sin udstationering i Hobro:
  • At han placerer mig i en hængekøje med en drink og gynger mig blidt frem og tilbage, mens han komplimenterer mig for min evne til at være alene med børn og uden bil så lang tid af gangen.
  • At hans tilstedeværelse har en art magisk effekt på børnene, så de bliver helt stille og leger hver for sig inde på deres værelser.
  • At hans telefon aldrig ringer.
  • At jeg får uanet tid (og energi og et ryddeligt skrivebord) til at lave det meget, meget, meget arbejde, jeg er bagud med.
  • At hans tilstedeværelse har en art magisk effekt på mig og min arbejdsmoral, så jeg får arbejdet fra hånden uden at blive irriteret over det eller komme til at skrive blogindlæg i stedet for.

2 kommentarer: