søndag den 19. marts 2017

Forårshjerne

Følelsen af taknemmelighed har sneget sig tilbage i mit liv. Den er en virkeligt savnet og velkommen ven, som nu sidder med til bords - ind i mellem i hvert fald - sammen med de lidt mindre sjove venner Bitterhed, Angst, Træthed og Vanvid.

Måske kom Taknemmelighed forbi, fordi Sønne er blevet mere sig selv. Det er lettere at være taknemmelig, når ens hjem er et rart-agtigt og fredeligt-agtigt sted at være, og man ikke hele tiden er bekymret for sine børns velbefindende, og for hvornår det hele eksploderer næste gang.

Måske blev Sønne mere sig selv, fordi hans mor på et tidspunkt holdt op med (eller holdt pause fra, bank på træ, salt over skulder, 7-9-13) kun at være bitter, angst, træt og vanvittig.

Måske har det hele noget med forår at gøre.

Under alle omstændigheder smiler Taknemmelighed til alle væmmelige følelser og lover, at alting nok skal gå. Og gå godt. Og Sønne tegner NERF guns, og ind i mellem alle eder og forbandelser og talen sig selv ned siger han lige så stille det er da bare godt gået det dér, synes jeg.